Flest aktive elever med hjemkommune i Qaasuitsup Kommunia

Nedenfor ses antallet af aktive efterskoleelever de seneste fem skoleår. Ved udgangen af 2015 var 356 elever aktive på en efterskole.

 

Figur 2. Aktive efterskoleelever inddelt efter efterskole og skoleår

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESB )

 

Efterskole Villads Villadsen havde ved udgangen af 2015 69 aktive elever, hvilket var en tilbagegang på 10 elever sammenlignet året inden. Maniitsumi Efterskoli oplevede i samme periode en lille fremgang og ved årsskiftet i skoleåret 2015/16 var der 63 aktive elever på skolen. I Danmark var 224 elever aktive på en efterskole ved udgangen af 2015. Dette var 22 færre sammenlignet med året inden.

 

Nedenfor ses de aktive efterskoleelever ved udgangen af 2015 inddelt efter hjemkommune og efterskole.

 

Figur 3. Aktive efterskoleelever ultimo 2015 efter hjemkommune

Note: Hjemkommune er den nyeste observation i Grønlands Statistiks befolkningsregister inden skolestart. 3 elever har uoplyst hjemkommune, og de er ikke medtaget i figuren.

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESB )

 

Qaasuitsup Kommunia var i 2015 hjemkommune for 151 elever, og kommunen havde dermed det højeste antal elever på et efterskoleforløb. Knap hver anden af disse elever havde valgt en efterskole i Grønland. Kommune Kujalleq havde med 29 elever det laveste antal aktive efterskoleelever.

Kommuneqarfik Sermersooq var hjemkommune for 120 elever, hvoraf ca. 78 pct. var aktive på en dansk efterskole. Kommunen havde ved udgangen af 2015 dermed den største andel af efterskoleelever i Danmark.

Ud af de 53 elever, der havde Qeqqata Kommunia som hjemkommune, var ca. 40 pct. på en grønlandsk efterskole.